onsdag den 9. juni 2010

Nogle opgaver løses bedst med konsulenter

Af borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande Kommune

Kommunen mangler penge og der skal skæres kraftigt ned på mange områder. Hvorfor skal vi så bruge penge på konsulenter til områdefornyelsen i Nørre Snede? Hvorfor alle de møder og arbejdsgrupper? Og hvornår sker der noget synligt i byen? Det er spørgsmål jeg flere gange er blevet stillet, og som jeg her gerne vil prøve at svare på.

Jeg selv så gerne at vi snart får nogle synlige resultater i Nørre Snede. Når det er sagt, så er der gode grunde til at vi har valgt en længerevarende proces med eksterne konsulenter og tid til at borgerne bliver medinddraget, også i de mere komplicerede beslutningsprocesser

Nørre Snede trænger til et løft
Udgangspunktet for områdefornyelsen i Nørre Snede er at projektet var planlagt og forberedt allerede før kommunesammenlægningen. I forhold til andre byer i Ikast-Brande Kommune er Nørre Snede visse steder ret nedslidt. Byen trænger til et løft, så den på flere områder bliver bedre til at trække nye skatteborgere til kommunen.

Da byrådet i 2008 vedtog at igangsætte byfornyelsen i Nørre Snede, ønskede vi en blivende effekt. Målet er at skabe en positiv selvforstærkende udvikling i byen som kan fortsætte, også når de konkrete fornyelser og renoveringer er gennemført. Erfaringer fra andre steder viser, at man på langt sigt opnår de bedste resultater, hvis en byfornyelse er godt forankret blandt byens borgere.

Når man søger staten om støtte til det som formelt kaldes for områdefornyelse, er det en forudsætning at planlægning og gennemførelse foregår i et tæt samarbejde mellem kommunen og områdets borgere, foreninger og institutioner. Ikast-Brande Kommune forpligtede sig derfor til en intensiv borgerinddragelse, da vi i februar 2009  modtog tilsagn fra Indenrigs- og Socialministeriet om støtte på 3,8 million kr.

Hvis  vi ser på den del af Nørre Snede der tidligere har fået ny vejbelægning m.v., så har det jo ikke i sig selv hjulpet noget på vej, så jeg tror og håber, vi med den proces vi har fået godt i gang, kan opnå resultater der reelt gør en forskel for Nørre Snede.

Konsulenter giver god mening
I kommunen har vi en planafdeling som er godt gearet til at håndtere de løbende opgaver. Den har ikke kapacitet til den ekstraordinære indsats som kræves i en områdefornyelsesproces. Da vi satte gang i processen i Nørre Snede, ansatte vi derfor en projektleder på tidsbegrænset aftale, og derudover valgte vi at løse opgaverne ved hjælp af eksterne konsulenter.

Dette er en normal fremgangsmåde i både det offentlige og i private virksomheder, og det giver mulighed for at hyre mennesker med særlige kompetencer og erfaringer under fleksible forhold, herunder også folk som det ikke på sigt ville give mening at fastansætte. Områdefornyelsen i Nørre Snede er med andre ord et af den slags projekter. hvor det giver god mening at benytte konsulenter og gribe muligheden for at skræddersy et specialhold af kompetente mennesker til opgaven.

Nytænkning er et godt argument
Hvordan ser økonomien så ud? Oprindeligt var budgettet for områdefornyelsen i Nørre Snede på 11.4 mio. kr. (7,6 mio. fra Ikast-Brande Kommune, 3,8 mio. fra staten). Efterfølgende er der på grundlag af processen og det byfornyelsesprogram som aktive Nørre Snede-borgere og konsulenter har været med til at udforme, bevilget 4,6 mio. fra de såkaldte ekstraordinære LAG-midler (EU-penge som kanaliseres via Fødevareministeriet og den lokale LAG).

Ikast-Brande kommunen har endvidere i områdefornyelsesprogrammet søgt staten om 4 mio. til såkaldt ekstraordinær bygningsfornyelse, og den ansøgning fik vi ja til i april 2010. De 4 mio. fra staten skal matches 100% af kommunen, så hvis vi kan finde pengene vil der i bedste fald være yderlige 8 mio. til reel bygningsfornyelse af boliger i Nørre Snede midtby. Endelig har kommunen på grundlag af borgerpanelets arbejde i 2009  søgt Indenrigs- og Socialministeriet om 300.000 kr til et pilotprojekt hvor deltagere i Nørre Snede Borgerpanel over et antal weekender får en uddannelse som lokale byforandrere.

Ministeriet har lagt mærke til hvad der sker i Nørre Snede og ønsker at støtte et forsøg med ambitiøs borgerinddragelse og sagde derfor i april 2010 også ja til denne ansøgning. 

Vi arbejder fortsat med at tiltrække flere midler fra blandt andet større fonde, og her er den form for nytænkning omkring borgerindragelse som finder sted i Nørre Snede et rigtig godt grundlag.

Slagkraftigt projekt
Sammenlagt kan man sige at byrådet valgte ”den store model” da vi i 2008 besluttede at igangsætte områdefornyelse i Nørre Snede. Projektet er allerede godt forankret blandt borgerne. Det er vokset og har på grund af den åbne kommunikation mellem kommune og borgere været i stand til at trække flere penge end de 7,6 mio. kommunen selv startede med. Ja, det har kostet nogle penge på konsulentsiden, men samtidig har vi fået et langt større, mere slagkraftigt og bemærkelsesværdigt projekt, end hvis vi havde valgt ”den lille model” hvor kommunen skulle have finansieret det hele selv.

Samlet set giver områdefornyelsen i Nørre Snede en mulighed for at øge byens sammenhængskraft, styrke det lokale kulturliv og skabe nye og kreative netværk som kan være med til at bringe byen ind i fremtiden – og også blive et eksempel til efterfølgelse for andre. Alt dette er muligt fordi borgerne i Nørre Snede leverer en usædvanligt flot opbakning til projektet, både i form af aktiv deltagelse i borgerpanelet og ved at møde særdeles talstærkt frem til de afholdte borgermøder.

Det samlede budget for byfornyelsen i Nørre Snede kan ses på side 70 i byfornyelsesprogrammet.

Konsulenter involveret i områdefornyelsen i Nørre Snede: 

Konsulentfirmaet Go’Proces står for processtyring og uddannelsesforløbet af lokale byforandrere:
- Proceskonsulent, arkitekt og byplanlægger Sille Askefrø Bjørn er den gennemgående procesdesigner og -leder i forhold til borgerinddragelsen i 2009 og 2010.
- Proceskonsulent og arkitekt Susanne Jensen og proceskonsulent Gustav Friberg står for undervisningen på den kommende uddannelse (2010).
NIRAS Ingeniørerne er projekterende ingeniører med særlig ekspertise ift. byfornyelse og trafik. Arkitekt Mette Lise Ginnerup er projektleder.
Landskabsarkitekt Stephan Gustin fra Arkitektfirmaet Gustin står for den konkrete udformning af de forskellige projekter i samarbejde med borgerpanelet. Han er underleverandør til NIRAS.
Kommunikationsrådgiver Bjørn Kassøe Andersen fra Direction Group står for hjemmesiden nsbyfornyelse.dk, intranet og pressedækning. Bjørn der bor i Nørre Snede deltager også som frivillig i byfornyelsesarbejdet, blandt andet når han fotograferer.
Bureau Detours er en kunstnergruppe som gennemfører ungdomsprojektet   J-UHU Festival sammen med 8. årgang på Nørre Snede Skole.

fredag den 4. juni 2010

Broen er rigeligt høj - og for lav

Når de store mølletransporter skal ind gennem Nørre Snede by, er det så fordi broen over omfartsvejen er for lav? Det er et af de ofte stillede spørgsmål i forbindelse med byfornyelsesprocessen i Nørre Snede.

”I sin tid blev broen over omfartsvejen bygget rigeligt høj, faktisk højere end de fleste andre broer i Danmark. Alligevel må vi konstatere at den med tiden er blevet for lav til de største af mølletransporterne.” Sådan siger drifts- og anlægschef i Ikast-Brande Kommune, Allan Lyng Hansen.

Normalt har broer i Danmark en frihøjde på 4,63 meter hvilket giver passage for almindelige store køretøjer. 4,63 meter er for eksempel højden på nye motorvejsbroer.
Broen over Nørre Snedes nordlige omfartsvejen er ca. 10 cm højere (4,70 meter fjernest fra byen, 4,78 meter tættest ved byen), men de største mølletransporter er nu over 5,20 meter høje. De kan dermed ikke passere under broen.

Allan Lyng Hansen siger: ”Broen kan ikke umiddelbart laves højere. En yderligere sænkning af vejbanen vil være dyr og også betyde at regnvand - hvilket vi som bekendt får mere af i fremtiden - skal pumpes bort. Det bliver dyrt i drift. Så alt i alt er det nok ikke en smart eller realistisk løsning at lave om på broen eller vejen.”

Blev disse forhold så overvejet, dengang broen blev bygget? Svaret er ifølge Allan Lyng Hansen både et ja og et nej. ”I forbindelse med projektering af broen blev der afholdt møder mellem rådgiver, det gamle Vejle Amt, Nørre Snede Kommune og repræsentanter for særtransporterne. Dengang var broens frihøjde stor nok til at alle mølletransporter kunne komme uden om Nørre Snede. Siden er vindmøllerne og dermed mølletransporterne blevet markant større, hvilket betyder at de største af dem nu bliver nødt til at køre gennem byen og det var måske svært at forudsige.”
Uanset vindmøllernes størrelse har det i øvrigt hele tiden været sådan, at særligt høje og lange transporter skal kunne komme igennem Nørre Snede. Det hænger sammen med at Rute 185 (Horsens-Brande) indgår i det såkaldte fremkommelighedsvejnet.

I øjeblikket har Rute 185 status som en midlertidig del af fremkommelighedsvejnettet. Tidligere har det været meningen at den rolle skulle overtages af den nye rute 18 motorvej (Vejle-Give-Herning). Men da rute 18 er blevet besluttet og projekteret med broer af normalhøjde, har Vejdirektoratet til Ikast-Brande Kommune oplyst, at Rute 185 formodentlig vil blive en permanent del af fremkommelighedsvejnettet.

Allan Lyng Hansen siger om Ikast-Brande Kommunes mulighed for at påvirke den beslutning: ”Vi er det som kaldes vejbestyrelse for en del af rute 185, og vi har derfor indflydelse på om den skal indgå som en fremtidig del af  fremkommelighedsvejnettet. Men vi har ifølge loven også pligt til at sikre at der faktisk findes veje som de særligt høje og store køretøjer kan benytte. Hvis vi siger nej til at de må køre ind gennem Nørre Snede by, skal vi altså anvise alternative løsninger som ikke rigtig er til at finde.”

Nørre Snede deler skæbne med for eksempel Sdr. Omme der også har mange særtransporter ind gennem byen.
.