mandag den 23. august 2010

Skurvogn med pølser og udsigt

I lørdags var der ”åben skurvogn” i krydset ved den tidligere Sydbank-bygning i Nørre Snede. I forbindelse med arrangementet kunne de besøgende stille spørgsmål om byfornyelsen og planerne for Skurvogn for (X).
Resten af året vil den grønne skurvogn blive stående på sin nuværende placering. Den fungerer som mødested for de unge som medvirker i byfornyelsen. Et af temaerne de unge arbejder med er hvilke behov de gerne vil have tilgodeset i den fremtidige udformning af krydset.
Alle øvrige unge i Nørre Snede opfordres til at bidrage med forslag, der kan afleveres i den postkasse som bliver sat op på skurvognen på tirsdag.
Åbent hus-eftermiddagen blev arrangeret af Thomas Thomsen, Johanne Ligaard Kristensen, Laura Gisselbæk Fransen og Vivian Hansen som alle kan svare på evt. spørgsmål.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

.