søndag den 6. marts 2011

Tidsplan for anlægsarbejder i Nørre Snede 2011

Seneste opdatering af denne tidsplan: 14. april 2011

Fase 1 og 2 (2. maj. – 8. august 2011)
Kloakarbejde på Bellisvej mellem Violvej og Strøget samt Strøget mellem Bellisvej og lyskrydset. Asfaltarbejde udføres ad 2 gange: Når kloakrør er udskiftet på Strøget fra Bellisvej til Rosengade, og igen når kloakrør er udskiftet på Strøget fra Rosengade til lyskrydset.

Fase 3 (8. august – november 2011)
Lyskrydset fjernes og torvet etableres. Der vil en del af tiden blive mulighed for gennemkørsel mellem Skovbakken, Strøget og Bredgade.
Kloakarbejde på Horsensvej mellem det nye torv (krydset) og Falkevej. Asfaltarbejde udføres, når kloakrør på hele strækningen er udskiftet.

Fase 4 og 5 (5. september – november 2011)
Kloakarbejde på Rosengade og Vedbendvej samt det stykke af Toftevej som forbinder Rosengade og Vedbendvej. Asfaltarbejde udføres, når kloakrør på de enkelte veje er udført.

Generelt
Kloakudgravningen fylder hele vejbanens bredde. Der vil være mulighed for tilkørsel fra begge sider men spærret for gennemkørsel. Udgravningen flytter sig ca. 10 meter pr. arbejdsdag.
Beboere vil kunne køre til/fra deres ejendomme, bortset fra den eller de dage hvor kloakudgravning er ud for ejendommens indkørsel. Fortove vil i et vist omfang blive påvirket. Der vil være mulighed for gangpassage forbi alle udgravninger. Omkørsel vil blive markeret ved skiltning.
Endnu er ikke alle detaljer planlagt. Der bliver informeret yderligere, efterhånden som detailplanlægning er færdig, og mens arbejdet foregår. Følg med i de lokale medier samt på nettet via dette noerresnede.dk og ikast-brandespildevand.dk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

.