mandag den 9. maj 2011

På gaden for Vores kunst

Af Henrik Østergaard

Lørdag den 7. maj var vi et antal borgere som promoverede Vores kunst-projektet  i Nørre Snede.
Richard Andersen fortæller Leif Andersen,
 hvorfor vi skal have "Vores kunst" til Nørre Snede
(Foto: Henrik Østergaard)
Vi var 2 personer ved Rema og 2 ved Brugsen. Vi fik delt en masse postkort ud, og talt med en masse mennesker. Der var også nogle, der fik skrevet deres begrundelse for, at det netop er Nørre Snede, som skal have kunst direkte ind på Vores kunst-websitet, mens vi stod der. Det var rigtigt dejligt at få talt med folk. Vi fik bekræftet, at der virkelig er opbakning til vores projekt. Så det var en succes. Jeg tror vi fik skubbet til en del mennsker mht. at skrive deres kommentar.

Lørdag eftermiddag var vi også med i programmet Levende Lørdag" på P4 (klik på link i højre spalte). Indslagene er ca. 20 og 40 min inde i udsendelsen. Der er desuden også et indslag med keramiker Nina Lund ca. 1,5 time inde i udsendelsen. Hun er medlem af Billedkunstrådet i Ikast-Brande Kommune.

Selv om vi har promoveret vores deltagelse i Vores kunst meget her i weekenden, har vi stadig brug for flere kommentarer og meninger om hvorfor det netop er Nørre Snede, der skal have et kunstværk. Vi har kun denne uge (uge 19), da dommerne derefter finder de seks finalister i konkurrencen.

Kommentarer kan skrives ind på den nye semi-finalistside: www.kortlink.dk/8zmg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

.