fredag den 8. juli 2011

Svinget i Nørre Snede

Af Finn Averhoff, Nørre Snede Lokalråd

Der er sikkert mange borgere i Nørre Snede der har stillet spørgsmål om hvordan anlægsarbejdet på Svinget skrider frem. Især beboerne på Svinget, der har udvist forbilledlig tålmodighed.

Nørre Snede Lokalråd satte sig for at bore lidt i sagen om Svinget i Nørre Snede. Vi ville gerne afdække hvorfor det med Svinget kom lidt bagefter.

Vi spurgte i øst og i vest, og har talt med forskellige mennesker der på en eller anden måde har været impliceret i arbejdet på Svinget.

Undervejs blev vi klar over, at der havde været sammenfald af mange uheldige omstændigheder. Økonomiske hensyn har også spillet ind.

Så langt så godt.

Nu ved vi, at alle gode kræfter sættes ind på en snarlig afslutning af arbejdet på Svinget.

Det forventes, at der er klar til at påbegynde arbejdet med fortovet, umiddelbart efter sommerferien. Herefter vil der blive lagt asfalt på vejen.

Der vil stadig, et stykke tid endnu mangle asfaltslidlag på Skolegade, Højtoftevej og Svinget. Det skyldes, at det kan blive nødvendigt at etablere nogle omkørsler i forbindelse med arbejdet på Strøget, Nørre Snede Torv og Horsensvej.

Vi har fra alle sider mødt stor imødekommenhed i vores research.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

.