fredag den 19. oktober 2012

Esben Langkniv kommer til Nørre Snede


Esben Langkniv kommer til byen
 Tirsdag d. 30. oktober kl. 19.00 får Nørre Snede Bibliotek besøg af troubadouren og historiefortælleren Esben Langkniv. Han har udviklet sin helt personlige form for musikalsk historiefortælling. Historiefortælling både i en eventyrlig form, men også med et historisk perspektiv og indhold. Når det samtidigt kombineres med sang og musik bliver det en medrivende cocktail. Esbens første musikalske fortælling om røveren Jens Langkniv gav ham tilnavnet Langkniv. Nu er han klar med en ny fortælling med titlen ”I Myrens Tegn”. Her tegner han et portræt af en ung mand omkring år 1900. Her går faktuel historie hånd i hånd med en menneskeskæbne på godt og ondt. Historien berører 1. verdenskrig, dansk søfartshistorie, tørvegravning og drømmen om Amerika.


Det koster 50 kr. og for medlemmer af nskubib 30 kr. at komme ind. I pausen serveres en gratis forfriskning. Arrangør er nskubib i samarbejde med Ikast-Brande Bibliotek

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

.