mandag den 3. december 2012

Aktiv søndag i Nørre Snede

Af Henrik Østergaard, K-gruppen

Søndag d. 2. december bød på høj klar himmel over Nørre Snede. Det ideelle vejr for alle aktiviteter der var programsat. FDF havde et fint julemarked og 7. klasse fra Nørre Snede Skole havde omdannet Kulturbanken til en julestue. Der var også en meget velbesøgt juletræstænding på programmet, efterfulgt af salmesang i Sognehuset. Talen til juletræstændingen blev holdt af Peter Høeg og var nærmest et poetisk tilbageblik i de gamle juletraditioner i Peter´s familie.

Sidst men ikke mindst var det også dagen hvor Nørre Snedes nye busterminal skulle åbnes. Det skete under overværelse af ca. 300 mennesker, så der blev virkeligt klappet igennem da bussen kl. 15.34 fra Horsens brød gennem den røde snor. Ud af bussen steg en hel flok nissebørn hver med en kurv med småkager og klementiner til omdeling blandt de fremmødte. Med bussen var også borgmester Carsten Kissmeyer der efterfølgende stillede sig på en af busterminalens gule stole og der holdte en kort åbningstale.

Til arrangementet der var arrangeret af koordineringsgruppen blev der også serveret lidt til ganen. Småkagerne havde Kelsen leveret og Jyske bank sørgede for kaffen. Ligeledes stillede den lokale 3F afdeling op med en popcornmaskine, et stort hit hos børnene. Arrangementet blev ligeledes støttet af Nørre Snede Fysioterapi og Ikast-Brande kommune.

Åbningen af busterminalen er også det sidste større projekt i byfornyelsen. Der resterer nu kun mindre dele af byfornyelsesprojektet, og de er alle igangsat.

Se billeder fra dagen på www.flickr.com/nsbyfornyelse.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

så mangler kommunen bare at købe grunden

Anonym sagde ...

Er det ikke fantastisk at rive bygninger ned og lave en flot busterminal uden at have skødet på grunden

Anonym sagde ...

er det ikke det man kalder offentlig røveri
ved højlys dag det er typisk for ikast kommune
godt nyde men ikke yde

Send en kommentar

.