torsdag den 13. marts 2014

Konferenceoplæg om fælles fodslag i Nørre Snede

Nørre Snede vil blive fremhævet som eksempel på at der kan skabes fælles fodslag mellem kommune og borgere, når Kommunernes Landsforening den 8. maj holder teknik- og miljøkonference i Kolding. Det fremgår af en artikel på kl.dk.

Under overskriften mental frikommune har Ikast-Brande mobiliseret aktive ildsjæle i blandt andet Nørre Snede. De har blandt andet fået mere byfornyelse og får nu varetaget en række opgaver i lokalmiljøet som ellers ikke ville blive lavet.

”Vi er optaget af at udfordre os selv på vores mentale antagelser og forestillinger om, hvordan velfærdskommunen ser ud og fungerer. Det er den aktive borger, der skaber det gode samfund - og kommunen kan få lov at være med, hvis det er nødvendigt. Vi er optaget af at invitere til nye løsninger og en ny og anderledes ansvarsfordeling mellem kommune og borgere og fællesskabet mellem borgerne”, siger Henning Hansen, Kommunaldirektør, Ikast-Brande Kommune, der gæster konferencen den 8. maj.

Se også to tidligere artikler:
I Nørre Snede vil borgerne selv drive deres by!
Nu er driftopgaverne i Nørre Snede fordelt

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

.