mandag den 12. oktober 2015

Ny arbejdsgruppe: På vej mod Nørre Snede Lokalråd version 2.0

Den nyligt etablerede arbejdsgruppe, som skal arbejde frem i mod en frisk start af Nørre Snede Lokalråd, havde onsdag den 7. okt. sit første møde.

På mødet blev der set fremad, blandt andet for tydeligt at få defineret lokalrådets formål.
Arbejdsgruppen vil i de kommende måneder arbejde for et nyt, stærkt og bredere funderet lokalråd. En af de vigtigste opgaver vil være så præcist som muligt er klarlægge, hvad lokalrådet fremadrettet skal arbejde for.

Gruppen vil blandt andet arbejde med følgende spørgsmål:

  • Hvad er lokalrådets rolle? 
  • Hvordan skal et kommende lokalråd sammensættes, og hvordan skal kommende valg afholdes, så der sikres en bred repræsentation? 
  • Hvad er det præcist lokalrådet skal arbejde for og med? 
  • Hvordan skal det kommende Lokalråd v 2.0 arbejde – hvad er formålet? 
  • Hvordan kommer borgerne til orde, og hvordan kan de bidrage med forslag? 
  • Hvordan sikrer vi fremadrettet den bedst mulige kommunikation mellem borgere og lokalrådet? 

Arbejdsgruppen forventer at kunne have et endeligt oplæg klar i foråret 2016. Dette vil passe med den ordinære generalforsamling i Nørre Snede Lokalråd i april måned 2016.

Evt. spørgsmål kan rettes til Nørre Snede Lokalråd, mail@ns-lokalraad.dk eller til arbejdsgruppens medlemmer på følgende mobilnumre:

Carsten Thomsen: 40 93 96 37
Gitte Solgaard: 22 47 40 02
Bente Mortensen: 40 46 13 89
Henning Berg: 20 70 86 68
Ole Weilstrup: 20 8710 60
Bjørn Kassøe Andersen: 42 44 03 30
Elvin G. Laursen: 40 20 85 12

1 kommentar:

Børge Rye sagde ...

Dejligt, Ser frem til oplægget kommer frem ,, Men allerede nu er der jo sket lidt fremskridt i og med at der slipper flere informationer frem :-9

Send en kommentar

.