SPØRGSMÅL OG SVAR

NB: Materialet på denne side er fra 2011 og bliver ikke længere opdateret

HVAD SKER HVORNÅR

Hvordan ser den videre plan ud for byfornyelsesarbejdet?
Borgere har siden 2009 været involveret i idéudvikling og beslutningsprocesser, og involveringen stopper ikke her. I starten af 2011 blev projektet politisk godkendt og nu er projektet planerne er nu ved at blive detaljeprojekteret. Realiseringen af de grønne projekter med nye stier og forbedring af de grønne områder igangsættes i løbet af foråret 2011. Arbejdet med at etablere torvet i krydset påbegyndes i august 2011. Den nye rutebilstation påbegyndes i foråret 2012.

Hvornår bliver planerne for krydset og den nye rutebilstation offentliggjort?
Planerne er vedtaget politisk og kan ses via noerresnede.dk eller via ikast-brande.dk.  

Hvordan kan man følge med i, hvad der skal ske hvornår?
Vi sørger løbende for artikler i lokalaviserne. De samme artikler kan også læses på noerresnede.dk, her kan man tilmelde sig nyhedsbrevet, og få besked, når der er nyt. Kommunen vil bestræbe sig på at holde et fortsat højt informations niveau også under etableringsfasen.

Hvordan sikrer I, at hele byen ved, hvad der foregår?
Vi har undervejs i forløbet kommunikeret regelmæssigt via de lokale aviser og www.noerresnede.dk, og vi har afholdt tre store borgermøder. Vi vil fortsætte kommunikationen ud til byen og de berørte borgere, som der er behov for.

Hvad er tiden gået med indtil nu?
Byfornyelsen startede i sommeren 2009. Vi har valgt at være grundige for at finde løsninger, som opfylder de mange ønsker og behov fremført af borgere, der har involveret sig i processen. Der har været rigtig mange møder og workshops som er foregået efter arbejdstid og i weekenderne, og det tager tid, når så mange mennesker (50 deltagere i Borgerpanelet) skal være enige og føle sig hørt. Vi er nu i mål med nogle meget velgennemarbejde projekter, som blev fremlagt til beslutning for byrådet og enstemmigt godkendt den 31. januar 2011.

Hvad er koordinationsgruppens opgave, og hvordan er Lokalrådet involveret?
Kommunen valgte fra start at lave en omfattende borgerinddragelse, hvor alle interesserede kunne være med. Via spørgeskemaundersøgelsen som blev husstandsomdelt i foråret 2009, rekrutterede vi bredt ud fra køn, alder og roller i byen. Vi har haft fem forskellige aktive projektgrupper. Koordinationsgruppe, som består at 2 repræsentanter fra hver projektgruppe, et LAG bestyrelsesmedlem og formanden fra Lokalrådet har haft til opgave at koordinere og prioritere de aktiviteter i projektet, som de fem projektgrupper har foreslået. Flere af Lokalrådets medlemmer og bestyrelsesmedlemmer har deltaget i byfornyelsesarbejdet, og koordinationsgruppen diskuterer i øjeblikket, hvordan det bedste fra Lokalrådet og de konstruktive samarbejdserfaringer fra koordinationsgruppen kan bringes med ind i fremtiden.

Hvad foregår der i den gamle Sydbank?
Både de borgere som har været involveret i byfornyelsesarbejdet og Kommunen, har ment, at det var vigtigt at have et centralt sted, der kunne fungere som byfornyelsens projektkontor/hovedkvarter. Lejemålet i den gamle Sydbank – som er blevet døbt Kulturbanken – har samtidig været en undersøgelse af, hvilken slags medborgerhus Nørre Snede kunne have brug for. Den gamle Sydbank er altså et slags ”hele byens projektkontor” og et tilbud til alle om at bruge lokalerne til møder og andet. Undervejs i arbejdet har vi også benyttet faciliteterne i Hallen, Vækstcenteret, Oasen og Sognehuset.I foråret 2011, frem til sommerferien, vil der igen være en fast dag i Sydbank hvor man kan komme ind og se byfornyelsesplanerne og stille spørgsmål. Ikast-Brande Kommunes byfornyelseskoordinator, Jeanette Ishi Lehn, vil være at træffe om torsdagen fra kl. 12-17.



ØKONOMI OG BYFORNYELSENS OMFANG

Holder budgettet?
Ja, budgettet holder fordi projekterne er tilrettet efter det beløb som er til rådighed. Det samlede budget er på ca. 14 mio. kroner. Pengene kommer fra flere forskellige puljer.

Rækker 14 mio. til alt det, der er brug for?
Ja. Der er finansiering til at gennemføre de skitserede projekter. Der kan blive behov for at justere på de forskellige detaljer, for eksempel valg af materialer, for at få budgettet til at gå op. Budgettet er lige nu på små 14 mio. Vi får færre LAG-midler (EU-støtte), end vi først havde regnet med, til gengæld vedtog et bredt flertal i Folketinget i slutningen af november 2010 at tildele 1,87 mio. kr. (incl. moms) til Nørre Snedes nye rutebilstation. Pengene kom via en ansøgning Kommunen udarbejdede i samarbejde med eksterne konsulenter.

Hvordan hænger økonomien sammen mellem kloakrenoveringen og byfornyelsen?
Det er et vist overlap mellem de to projekter, fordi kloakfornyelsen betyder, at der skal graves op og retableres vejbelægning. Vi får koordineret de to aktiviteter, og det giver besparelser for begge projekter. Økonomien til byfornyelsen kommer fra kommunen og staten, mens penge til kloakfornyelsen kommer fra Ikast-Brande Spildevand A/S, der er kommunalt ejet.

Går byfornyelsens penge til at renovere vandhullet neden for kirken?
Nej, renovering af vandhullet hører under spildevandsprojektets budget, da den projekterede udvidelse og forskønnelse af søen skal bruges til opsamling af regnvand i perioder med meget nedbør.

Sker der noget med de misligholdte huse i Nørre Snede midtby?
Den fornyelse, der er i gang, kaldes i planlægnings-sprog for ”områdefornyelse”. Det betyder, at pengene er øremærket til projekter i byens fælles rum. Pengene kan ikke bruges til istandsættelse af private bygninger. Der arbejdes i kommunalt regi på at skaffe midler til bygningsfornyelse af enkelte boliger opført før 1950, men dette er endnu ikke besluttet.Lokalrådet og en række aktive borgere er parallelt med den kommunale byfornyelsesproces i færd med at etablere Nørre Snede Byinvest A/S, der netop vil have fokus på at opkøbe og renovere misligholdte huse for derefter at sælge dem igen.



STIER, SKILTE OG MOTORIKBANE

Hvilken type skilte bliver brugt til markering af hjertestierne og skal de godkendes?
Til informationsskiltene benytter vi standere fra Naturstyrelsen. Indholdet på informationsskiltene bliver skrevet af lokale borgere. Der bliver en redaktionen bestående af frivillige som samler og vurderer materialet. De øvrige skilte til markering af sti m.m. kommer til at følge gældende regler.

Hvordan med sikkerhed og godkendelse af motorikbanen?
Træredskaberne skal laves i samarbejde med seniorkonsulent i grønne udemiljøer og landskabsarkitekt Jacques Gustin. Jacques Gustin har arbejdet med naturmotorikbaner i flere kommunale sammenhænge som stadsgartner.



UNGE-PROJEKTERNE

Hvad sker der i det gråmalede hus på Rosengade?
Den midlertidige udsmykning af huset og indretning af husets entre var del af et større kreativt entreprenørskabs-projekt, som unge på Nørre Snede Skole i 2010 gennemførte i forbindelse med byfornyelsen. Deres projekt er nu afsluttet. Der er lukket for vand og varme i huset og døre og vinduer lukkes af. Så vidt vi ved, vil huset blive revet ned i løbet af 2011.

Hvad har en grøn skurvogn at gøre med fornyelse af vores by?
Skurvognen er en forlængelse af et projekt for 8. klasserne på Nørre Snede skole i 2009. Unge fra 9. klasse samarbejdede i sommerferien med kunstnergruppen Bureau DeTours, og skurvognen fungerer som værksted og projektmøderum. Borgerpanelet ønsker at byens unge får plads i byen og bliver mere synlige. Skurvognens farve og stil tiltaler sikkert ikke alle, men den er udtryk for, at vi siger velkommen til de unges kreative idéer, og skaber mulighed for, at de kan afprøve deres idéer på konstruktiv vis. Det sender et signal, som kan være med til at gøre Nørre Snede mere attraktiv for aktive børnefamilier, og dem vil vi gerne have flere af. Det betyder også, at de unge har noget markant at fortælle om deres by, når eller hvis de engang rejser herfra.

Skal den grønne skurvogn blive stående?
Nej, skurvognen flyttes til idrætsområdet bag Anlægget ved skolen. Nørre Snede skole ønsker sig skurvognen til ungeophold og ekstra grupperum. Den grønne skurvogn er de unges sted, og vi planlægger en weekend i foråret, hvor vognen flyttes i et samarbejde mellem en mindre gruppe unge et par Bureau Detours folk.



KONSULENTER

Hvorfor hyrede kommunen eksterne konsulenter?
De eksterne konsulenter har erfaringer med bred borgerinddragelse, som ikke fandtes blandt kommunens ansatte. Indenrigs- og Socialministeriet, som støtter områdefornyelsen økonomisk, anbefaler en omfangsrig borgerinddragelse fordi erfaringen viser, at dyb lokal forankring sikrer at by- og områdefornyelse giver varige positive effekter og i heldigste fald skaber en positiv synergieffekt, dvs. nye projekter som pludselig bliver lettere at realisere. Et eksemplet er Nørre Snedes deltagelse i konkurrencen ”Vores kunst”.

Hvilket arbejde har konsulenterne udført?
Konsulenternes arbejde har været at sikre, at alle interesserede stemmer er blevet hørt og inddraget i processen, og at vi løbende har kommunikeret ud i byen, hvad der sker. Konsulenterne har fokusere på potentialer og positive kvaliteter, og de har igen og igen spurgt til borgernes behov. På kommunikationssiden har konsulenterne arbejdet på at gøre det enkelt for pressen at formidle det, som sker. Konsulenterne har faciliteret, at en gruppe af borgere med overskud og lyst er kommet med helt ind i ”maskinrummet”, hvor beslutningerne bliver truffet. For eksempel er det borgere fra borgerpanelet, som har valgt arkitekten, og alle projekter er blevet til på basis af en lang række møder, tilrettelagt af konsulenterne, så de forskellige projektgrupper løbende har kunnet melde tilbage på arkitektens skitser og planer, efterhånden som de tog form.



BESLUTNINGER OG PRIORITERINGER

Hvorfor har vi brug for byfornyelse i Nørre Snede?
Nørre Snede var en af de to hovedbyer i den gamle kommune og havde sit eget rådhus. Nu er Nørre Snede en af mange byer i en ny og langt større kommune. Det ændrer ved byens identitet og skaber behov for en fremtidsvision for byen, som byens borgere kan slutte op om.

Hvem har bestemt, hvad pengene skal bruges til?
Pengene er fordelt til de forskellige projekter ud fra de prioriteringer, som Borgerpanelet udarbejdede i 2009, og som fremgår af  byfornyelsesprogrammet (16 Mb download - hav tålmodighed). Borgerpanelet har haft omkring 50 medlemmer, der alle har meldt sig ved en af kommunens åbne invitationer. Fem projektgrupper har produceret det mere detaljerede arbejde. Projektgrupperne har været sammensat med hensyn til alder, køn og roller i byen, og ud fra den grundholdning, at det er vigtigt, at alle byens stemmer bliver hørt. De mest engagerede og aktive borgere har meldt sig til koordinationsgruppen, som undervejs har gennemgået en statsfinansieret uddannelse som lokale byudviklere. Det er koordinationsgruppen, som har prioriteret de forskellige opgaver i forhold til hinanden. Koordinationsgruppen fortsætter arbejdet i 2011 efter at det intense konsulentengagement er ophørt.

Hvorfor er der fokuseret på krydset, Spar-grunden og stierne?
I sommeren 2009 husstandsomdelte Ikast-Brande Kommune 900 spørgeskemaer i Nørre Snede, som handlede om byfornyelsen. Der kom 300 svar tilbage. På skemaerne kunne borgerne tilkendegive, hvad de mente, der var vigtigst, at byfornyelsen tog hånd om, og de kunne melde sig som frivillige i borgerpanelet. 70 var interesseret i at være frivillige, og efter at Kommunen havde lavet en fordeling, som tog hensyn til alder, køn og bredde i repræsentationen, kom borgerpanelet til at bestå af ca. 50 mennesker.De 50 mennesker i borgerpanelet har arbejdet ud fra borgernes tilkendegivelser på spørgeskemaet og de mange tilbagemeldinger, som kom under arrangementet Tour de Nørre Snede i okt. 2009. Dette er baggrunden for, at kræfterne er fokuseret på tre projekter – nemlig på at flytte rutebilstationen, på at omdanne krydset til et torv og dæmpe den gennemkørende trafik, samt på at fremhæve vores grønne områder og gøre dem mere tilgængelige. Derudover ønskede borgerne en medborgerhus-funktion, og at der sker noget for de unge.



TORVET, TRAFIK, GENNEMKØRSEL OG PARKERING

Bliver der nogen parkering tilbage i midtbyen når torvet er etableret?
Ja – antallet af parkeringspladser er stort set uændret, men placeringen af dem er strammet op, så det passer ind i helheden og ser bedre ud. Der er ingen ændringer af parkerings- og indkørselsforholdene ved Rema 1000 og Uno-X.

Garagen på SuperBrugsens p-plads er ikke med på planerne. Hvad sker der med den?
Garagen eksproprieres for at skabe en bedre og mere ordnet p-plads i bymidten.

Hvordan sørger vi for, at de nye Nørre Snede-stole bliver stående på torvet?
Erfaringen fra et lignende projekt i København viser, at langt de fleste stole bliver stående. De er ganske tunge og svære at slæbe rundt med. Vi tager udgangspunkt i tillid og følelsen af ejerskab, og løser de problemer der måtte opstå. Hvis det mod forventning skulle gå helt galt med antallet af stole som forsvinder, tager vi udfordringen op.

Kan vi være sikre i krydset uden lysreguleringen?
Den nye løsning er et åbent torv i stedet for et traditionelt lyskryds. Løsningen kaldes internationalt for ”shared space" og kendes fra mange andre lande. Erfarne byplanlæggere, færdselspolitiet og vores tilknyttede rådgivere fra NIRAS siger alle, at det er lige så sikkert som et lyskryds. Vi får en hastighedsbegrænsning på 30 km/t hen over pladsen og flere foranstaltninger langs Strøget og Horsensvej, som vil sænke hastigheden frem mod pladsen.

Hvordan bliver det fremover med vindmølletransporterne?
Vejen mellem Horsens og Brande er del af det som kaldes for det statslige fremkommelighedsvejnet. Hvis Ikast-Brande Kommune sagde nej til at store transporter kunne køre gennem Nørre Snede, skulle kommunen anvise en alternativ rute, men den mulighed eksisterer reelt ikke. Som det er nu, lægger Siemens allerede 80 procent af deres transporter uden om Nørre Snede, men de højeste af transporterne er fortsat nødt til at komme gennem byen. Også andre høje, brede og tunge transporter skal kunne komme igennem. Den nye løsning omkring Strøget, krydset og Horsensvej er udformet, så dette er muligt.



RUTEBILSTATION

Hvorfor skal rutebilstationen flyttes?
At få rutebilstationen tilbage til midtbyen har været det mest markante ønske fra byens indbyggere, både fra de handlende og fra borgerne. Det fremgik både af spørgeskemaerne foråret 2009 og i forbindelse med Tour de Nørre Snede i oktober 2009. Det skal være nemt at komme med bussen til Nørre Snede for at handle i byens butikker. Vi vil gerne at det føles trygt at stå af bussen om aftenen. Målet er at give rejsende et mere venligt indtryk af Nørre Snede end tilfældet er i dag. Den nye plads er udformet så den opfylder disse behov.

Bliver der læ-muligheder og toilet ved den nye rutebilstation?
Der bliver et overdækket område. Det er fravalgt at lave et egentlig venterum. Der bliver et offentligt toilet.

Hvad sker der med busholdepladserne som på tegningerne er vist uden for fysioterapeuterne?
Vi er i dialog med fysioterapeuterne og arbejder på at finde den bedst mulige løsning. Køreplanerne – og dermed hvor mange busser der samtidigt skal kunne holde på rutebilstationen – ændrer sig fra år til år. Som det ser ud nu, mener vi det bliver muligt at fastfryse en situation med kun én bus som skal benytte holdepladsen ud , og den bus ankommer indenfor en margen på 15 min. mellem 13.30 og 13.45 Der arbejdes dog stadig på den mest optimale løsning for Fysioterapien.

Er der plads nok til busserne, når de kører ind fra Engholmvej?
Ja, trafikingeniørerne fra Niras har verificeret at der er plads nok.

Kan kommunen være sikker på at kunne disponere over Spar-ejendommen?
Byrådet principgodkendte i marts 2010 borgerpanelets ønske om at få rutebilerne tilbage til midtbyen. Kommunen arbejder på at erhverve Spar-ejendommen på den ene eller den anden vis. Aktuelt forsøges med en forhandlingsløsning. Kommunen har mulighed for med lokalplanen at fastsætte den fremtidige anvendelse af Spar-grunden, men det kan ikke i en lokalplan fastsættes hvornår det skal ske. Ikast-Brande Kommunen har den faste holdning at den ikke vil betale overpris for en ejendom, som ejer er bekendt med indgår i offentlig planlægning. Argumentet er at undgå at der spekuleres i at handle med kommunen på bekostning af borgernes skattepenge.

Hvorfor købte kommunen ikke Spar-grunden da den var på tvangsauktion?
Der var på kommunens budget afsat et beløb til køb af ejendommen på tvangsauktion. Beløbet svarede til grundens ejendomsvurdering fratrukket udgifter til oprydning, og dette beløb rakte ikke til at købe ejendommen. Der arbejdes nu på en anden løsning.

Hvornår vil kommunen købe Spar-grunden
Det afhænger af de aktuelle forhandlinger.

Kommer købet af Spar-grunden til at påvirke det øvrige budget?
Formodentlig ikke. Den politiske beslutning har været at køb af grunden skulle ligge uden for byfornyelsesprojektets budget.



Spørgsmål og svar på denne side kan også downloades som pdf-dokument.
.